Sæt kryds i kalenderen

10-09-2016

Elektronikmessen i Odense bygger videre på successen og er allerede nu i fuld gang med planlægningen af E-18. Der er store ambitioner for fremtidens elektronikmesse.

Hos Odense Congress Center glæder de sig over de mange positive tilbagemeldinger og har bestemt ikke tænkt sig at dvæle ved succesen af E-16. Her har man store ambitioner for fremtiden og for den kommende elektronikmesse – E-18.

– Vi har en klar målsætning om at fortsætte den positive udvikling af elektronikmessen, så vi kan afholde en endnu større og endnu bedre elektronikmesse i 2018. Det gælder både i forhold til at udvide udbuddet af udstillere, at brede messen ud på flere kvadratmeter og ikke mindst at øge besøgstallet, siger projektchef Iben Malling.

Sæt kryds i kalenderen

E-18 bliver afholdt næste gang d. 11. – 13. september 2018 i Odense Congress Center, og flere aktører i elektronikbranchen har allerede tilmeldt sig. Hos Odense Congress Center er de ikke i tvivl om, at de sammen med alle udstillerne og samarbejdspartnerne besidder den drivkraft, der skal til for at nå nye højder med E-18.

– Vi tror på, at Elektronikmessen er hele branchens mødested, og den centrale placering midt i Danmark er vigtigt for såvel udstillere som besøgende. Elektronikmessen er et kæmpe omdrejningspunkt i elektronikbranchen, hvorfor det omfattende konferenceprogram, det store fokus på business og netværk, samt høj vægtning af udvikling og teknologi fortsat vil være grundelementerne ved E-18, pointerer Iben Malling. 

Er du interesseret i at deltage på E-18 er du velkommen til at kontakte Odense Congress Center på messe@occ.dk eller telefon 65 56 01 00. Du kan også sende en reservation online.

Book en stand

Book din stand

Firmaoplysninger

Kontaktperson

Messestand