Danmarks største elektronikmesse løber af stablen på Odense Congress Center fra den 3.-5. september. Som udstiller og gæst kan du nu registrere dig og sikre din billet til den længe ventede messe.
Skal du med, når hele elektronikbranchen mødes midt i landet til tre dage spækket med hands-on produkter og maskiner, en masse nyheder, spændende konferencer og ikke mindst netværk?
Registreringen, for både gæster og udstillere til elektronikmessen E-24, er netop åbnet, og det betyder, at du nu kan få fingrene i billetter til en af årets vigtigste messer.
Projektleder for Elektronikmessen, Michael Helm, ser frem til at åbne dørene og invitere branchen inden for i starten af september:
– Det er altid en fornøjelse at være med til at forme fremtidens elektronik. Og det er præcis det, der sker på Elektronikmessen. Det er her branchens mødes – der bliver knyttet værdifulde kontakter og udvekslet idéer med kolleger. Elektronikbranchen herhjemme er noget helt særligt – bare se temaområdet ”Produktion i Danmark” på messen, hvor syv konkurrenter er gået sammen for at styrke en god sag. Det ser du ikke i mange andre brancher.
Nye og velkendte kolleger står klar
Som udstiller på Elektronikmessen får du adgang til en helt unik platform, hvor du kan præsentere dine nyeste produkter, løsninger og teknologier. Det er her, du møder et dedikeret publikum af fagfolk og beslutningstagere. Elektronikmessen er stedet, hvor du kan sætte fokus på, hvordan dine løsninger kan gøre en forskel i branchen – og skabe varige relationer med nye kunder og samarbejdspartnere.
– Messen har en del meget loyale udstillere, der gang på gang leverer en imponerende indsats med flotte stande og spændende udstillinger. I år har vi allerede 11 helt nye udstillere, som vi glæder os til at byde velkommen, fortæller Michael Helm.
For besøgende tilbyder E-24 adgang til det nyeste inden for elektronik og teknologi. Her kan du møde eksperterne, deltage i informative konferencer og få hands-on erfaring med nye produkter. På messen mødes du med nye og velkendte kolleger i alt fra en hyggestund til en topnørdet diskussion om NIS2 og cybersikkerhed. E-24 er messen, du ikke må gå glip af.
Er du klar til tre dage i elektronikkens tegn? Tilmeld dig nu og hent din gratis billet til E-24!