Almexa, Mekan & Toptronic går sammen på E-18

31-08-2018

Messebesøgende kan til september møde tre af branchens frontrunnervirksomheder under en samlet paraply. De tre danske virksomheder Almexa, Mekan og Toptronic rummer spidskompetencer inden for aluminium, mekanik og elektronik. De komplementære kompetencer har skabt et stærkt værdikædesamarbejde. Samarbejdet har resulteret i danske og udenlandske kunder inden for bl.a. robot-, aerospaceindustrien og forsvarsindustrien – områder, med høje kvalitets- og dokumentationskrav.

Nu fører Almexas, Mekans og Toptronics samarbejde også til en fælles markedsføringsindsats. De tre virksomheder udstiller nemlig sammen på Danmarks største elektronikmesse E-18, der finder sted i Odense d. 11.-13. september. De tre virksomheder danner fælles front på en ca. 35 kvm. stor stand – C-3854.

I de tre dage, E-18 varer, vil de forventeligt over 3.000 besøgende kunne lægge vejen ind om standen og høre om fordelene ved kvalitetsbaserede one-stop-shop-løsninger. Det er netop de høje dokumentations- og kvalitetskrav, som har banet vejen for de tre virksomheders værdikædesamarbejde.

Om baggrunden for at Almexa, Mekan og Toptronic samarbejder udtaler Roar S. Jensen, CEO, Almexa:

– Værdikædesamarbejdet gør det mulighed at tilbyde vores kunder helt nye løsninger på krævende og komplekse udfordringer. Ved at forbinde vores erfaringer inden for aluminium, elektronik og finmekanik kan vi levere innovative og skræddersyede kvalitetsløsninger, hvor kvalitets- og dokumentationskravene er helt i top, siger Roar S. Jensen.

Direktør Morten Larsen, Toptronic er enig. For ham ligger det værdiskabende dog ikke ”blot” i at de tre virksomheder sammen kan udvikle innovative løsninger på komplekse problemer.

– Vores velfungerende one-stop-shop-samarbejde skaber samtidig stor værdi fordi det fører til hurtige beslutningsprocesser, høj reaktionstid og kort leveringstid, supplerer Morten Larsen.

På linje med de to øvrige virksomheder er Mekan også meget fokuseret på det konkurrenceparameter og den værdiskabende fordel, som one-stop-shop tanken giver.

– Hos Mekan har vi netop overtaget en anden virksomhed og dermed udvidet vores portefølje af ydelser til elektronikindustrien. Det har samtidigt betydet investeringer i nye maskiner. Samlet set et vigtigt skridt i vores ambition om at være den foretrukne leverandør af mekaniske løsninger til alle processer i en elektronikproduktion – uanset vores kunders branche eller størrelse, siger CEO Per Milborg Pedersen.

Om de tre virksomheder:
AlmexA er en højteknologisk maskinfabrik i Odense, specialiseret i CNC-bearbejdede (dreje og fræsning) serieemner i aluminium. Virksomheden, som blev etableret i 1999 af Roar Jensen, og Almexas danske og udenlandske kunder findes primært indenfor de tre sektorer: aerospace, defence og industri.

Støvringvirksomheden Mekan er blandt Danmarks førende når det drejer sig om mekaniske løsninger til elektronikindustrien. Siden etableringen i 2007 har Mekan designet, udviklet og fremstillet testfiksturer til alle formål. Dermed leverer Mekan bl.a. automatiserede test løsninger, produktionsværktøjer, lodderammer og andet procesudstyr, prototyper og små serier af bearbejdede emner til elektronik.

Toptronic er en dansk virksomhed, beliggende i Sorø. Siden etableringen i 1975 har Toptronic leveret termisk ledende interface materialer, EMC Pakninger og mikrobølge absorbere efter kundens specifikationer og endvidere ydet teknisk support på højt niveau. Toptronics moderne maskinpark gør det muligt for kunden at sende tegninger om formiddagen og modtage prototyper samme eftermiddag.

Book en stand

Book din stand

Firmaoplysninger

Kontaktperson

Messestand